Ifølge Viaplay fik Legia Warszawas ultras adgang til familietribunen på Brøndby Stadion via sponsorbilletter.
Legia Warszawa måtte ikke have fans med til torsdagens udekamp på Brøndby Stadion mod Brøndby i Conference League-kvalifikationen.
Alligevel var en større gruppe Legia Ultras mødt op på Vestegnen, og de fik også adgang til Brøndby Stadion, hvor de rendte rundt mellem børn og voksne på familietribunen.
Læs også: Europæisk brag mod Legia Warszawa: Her er Brøndby-truppen
Viaplay oplyser i transmissionen til torsdagens opgør, at Brøndby havde taget alle deres forbehold for at undgå, at de polske fans skulle finde vej til stadion.
De valgte ikke at sælge billetter til udebaneafsnittet, mens man skulle have en profil via Brøndbys billetsystem, hvor man skulle have købt en billet til en kamp i sidste sæson, hvis man ville have fingre i billetter til aftenens kamp.
Så hvordan kunne en så stor Legia-gruppe alligevel få billetter til kampen?
Læs også: Niels Frederiksen før Europa-brag: Legia forventer at slå Brøndby ud
Viaplay meddeler, at de polske fans efter alt at dømme har fået fat i sponsorbilletter til familietribunen.
– Det var en stor gruppe på familietribunen, og så frygtede man, at der kunne udbryde slåskamp, og derfor bad man dem samle sig i en gruppe ved udebaneafsnittet i stedet for at have dem rendende rundt forskellige steder på stadion, siger Viaplay-reporter Kasper Marker.
– Og så er det også nemmere efter kampen, konstaterer han med henblik på, at man har mulighed for at tilbageholde de polske fans, mens Brøndbys fans finder sin vej ud fra Brøndby Stadion.
Læs også: Bekræftet: Ingen fans fra Legia Warszawa på Brøndby Stadion