Der har været et større slagsmål mellem Brøndby- og FC København-hooligans i Glostrup, bekræfter Vestegnens Politi. Glostrup Bodega er blevet smadret.
Søndagens Derby mellem Brøndby og FC København har fået en kedelig optakt.
Vestegnens Politi skriver på X, at der har været et større slagsmål i Glostrup mellem hooligans af de to rivaliserende klubber.
Læs også: Derby-karantæne: Jesper Sørensen har stor tiltro til Birk og trænerteamet
Slagsmålet har blandt andet fundet sted ved Glostrup Bodega.
Det bekræfter værtshusets bestyrer Kir Krog, der over for Bold fortæller, at værtshuset blev en kampzone for hooligans fra Brøndby og FC København.
– Vi lå lige i kampzonen. Der var FCK-fans på den ene side af vores værthus og Brøndby-fans på den anden side. Vi har fået smadret stort set alle vores vinduer, og der blev sprayet peberspray ind, lyder det fra bestyreren.
Læs også: Jacob Neestrup mener, at Brøndby har stor Derby-fordel
Glostrup Bodega er kendt for at være et Brøndby-værtshus, skriver Bold, men det var en gruppe på omkring 30 FC København-hooligans, der først satte sig til rette på beværtningen.
Flere personer med relation til Brøndbys fanmiljø troppede herefter op, hvorefter tingene eskalerede:
– De havde vel hørt, at der var nogle herinde, konstaterer bestyreren, der videre tilføjer:
– Der ligger glas over det hele. Lige nu må jeg sige, at jeg ikke er fan af fodbold.
Brøndby og FC København mødes inden for kridtstregerne søndag kl. 12.00.
Læs også: Medie: Klaiber havnet i fedtefadet efter Derby
Læs også: Vild dag: Skriver kontrakt med Brøndby – og sikrer guld med to scoringer i derbysejr