Leopold Wahlstedt erkender, at dele af skriverierne om hans missede skifte til Brøndby er sandt, men han mener også, at ikke alt, der blev skrevet stemmer overens med virkeligheden.
Brøndby troede, de havde fundet deres nye førstekeeper sidste sommer.
Flybilletterne var bestilt, og en fire-årig aftale var klar til underskrift. Det eneste, der manglede var Leopold Wahlstedt, som var på vej fra Norge i et fly til Danmark.
Læs også: Jon Dal sender lille stikpille mod Brøndby og CV efter potentielt Wahlstedt-hijack
Men den svenske keeper dukkede aldrig op på Vestegnen.
I stedet satte han sig mod et fly til England, hvor Blackburn Rovers havde hijacket aftalen og tilbudt ham dobbelt op på Brøndbys lønpakke.
– Noget af det er sandt, men ikke det hele, siger den svenske keeper et år efter, da han nu har forladt netop Blackburn for at skrive kontrakt med Superliga-klubben, AGF.
Læs også: Transferjournalist: Wahlstedt ude af billedet – Ny kandidat i spil
Den snart 25-årige keeper er blevet præsenteret i Århus tirsdag, og da Bold fik ham i snak var det naturligt at snakke om lige-ved-og-næsten-skiftet til Brøndby for et år siden.
Og mens nogle ting er sande, vil han ikke ud med, om det virkelig var sandt, at handlen var så fremtræden, at Brøndby havde bestilt flybilletterne til ham.
– Jeg synes ikke, det er vigtigt, og jeg synes ikke, at det betyder noget, siger Leopold Wahlstedt, der fortæller, at han har lagt sidste sommers drama bag sig.
Læs også: Valgte Brøndby fra på målstregen: Leopold Wahlstedt tæt på Superliga-skifte
Det har Brøndby formentlig også.
Efter den missede transfer af Leopold Wahlstedt lykkedes Brøndby med at skrive kontrakt med at leje Patrick Pentz i Bayer Leverkusen.
Den østrigske keeper spillede en stor første sæson på Vestegnen, og Brøndby lykkedes tidligere på måneden med at lande ham på en fire-årig aftale.
Læs også: Patrick Pentz uploader genial Instagram-video efter Brøndby-skifte