Tom Cleverly bekræfter, at Mileta Rajovic bliver i Brøndby. Det er bedst for alle parter, lyder meldingen fra Watfords cheftræner.
Mileta Rajovic har haft pæn succes i Brøndby, som han skiftede til i slutningen af sommerens transfervindue på en lejeaftale fra Watford.
Den høje angribers lejekontrakt med de blågule løber frem til sommer, men den engelske klub har mulighed for at kalde ham tilbage et halvt år før tid.
Læs også: Rajovic-klausul udløber om et par uger
Det bliver dog næppe aktuelt.
Watfords cheftræner Tom Cleverly udtaler nemlig til Watford Explorer, at Mileta Rajovic ikke er i hans planer for resten af sæsonen.
– Hvad angår Rajovic er vi alle enige om, at det ikke nytter noget, at han kommer tilbage og er i den samme situation, som han var, hvilket jeg føler ville være tilfældet på nuværende tidspunkt.
Læs også: Rajovic: En no brainer at skifte til den klub, jeg elsker
Tom Cleverly roser dog Mileta Rajovic for sine seneste måneder i Brøndbytrøjen, men han slår fast, at den næste halvsæson bliver i Brøndby for angriberen.
– Jeg tror, at det bedste for alle parter er, at han bliver, hvor han er.
Mileta Rajovic har scoret seks mål i 12 kampe for Brøndby.
Læs også: Clement Bischoff nærmer sig ny kontrakt fra Brøndby – og gave fra Mileta Rajovic