Jesper Sørensens job hænger i en voldsom tynd tråd, mener flere Brøndby-fans på det sociale medie X.
En decideret mareridtskamp udspillede sig for Brøndby på Right to Dream Park i Farum mandag aften, da man tabte med hele 1-4 til FC Nordsjælland.
Det smertefulde nederlag efterlader Brøndby på en 5. plads med hele ni point op til FC Midtjylland på førstepladsen, mens man nu kun har ét point ned til Randers på den forkerte side af top 6.
Læs også: Pentz møder for første gang kritik i Brøndbytrøjen: Jesper Sørensen er ikke bekymret
Den yderst undervældende pointhøst i Superligaen på blot 1,5 i snit per kamp kan lægges oveni et europæisk exit mod Legia Warszawa, så presset begynder i den grad at vokse på cheftræner Jesper Sørensen.
Det mener i hvert fald en lang række Brøndbyfans, der på det sociale medie X stiller sig meget kritisk over for Brøndby-træneren.
Se bare et udpluk af reaktionerne her… Ja, der kan ikke være meget tvivl om, hvordan Brøndbys fans forholder sig.
Læs også: Wass vil ikke tale med pressen: Jesper Sørensen afviser Tøfting-påstand
Brøndby møder i næste uge FC Midtjylland, inden der venter en landsholdspause.
På den anden side af landsholdspausen møder man AGF, FC København, FC Midtjylland og FC Nordsjælland – indimellem har man en pokalkamp mod midtjyderne – et opgør, der afvikles den 30. oktober.
Jesper Sørensen har kontraktudløb i Brøndby efter sæsonen.
Læs også: Tøfting reagerer på kritik fra Jesper Sørensen: ”Hvad fanden havde han regnet med?”